BLOG: axcess.dk/blog


Cisco Spark – når du vil arbejde smartere

Af Peter Baltzer - 26. januar 2017, Collaboration
0

Selvom teknologien er nået langt siden år 2000, hvor en af landvindingerne var, at alle medarbejdere blev udstyret med deres egen PC, email, fælles filservere, og de første spæde chatprogrammer dukkede op, så bliver medarbejderne dagligt udfordrede, når de skal udføre deres opgaver. Oftest involverer opgaveløsningen medarbejdere på tværs af organisationer og virksomheder, hvor der sjældent findes fuldt kompatible og integrerede måder at udveksle og udvikle information grundet manglende effektivitet i de nuværende kommunikationsværktøjer. 

Medarbejderne lider dagligt under inkompatible standarder og forskellige grader af funktionalitet implementeret i virksomhedernes samarbejdsværktøjer, der afstedkommer, at de første 8-12 minutter af et møde bruges på at bestemme, hvordan vi forbinder hinanden ind i mødet. Når mødet er kommet i gang, har undersøgelser vist, at en foruroligende stor del af medarbejderne ikke er fortrolige med brugen af virksomhedens kommunikationsværktøjer og ofte oplever virksomhedens forskellige brugergrænseflader som meget komplekse og uforståelige. 

Den overvejende del af kommunikationsløsninger i markedet forudsætter, at brugerne tilpasser sig softwaren og grænsefladerne, der primært er udviklet til at blive brugt på en PC desktop og ikke udviklet til at fungere optimalt i et fysisk møderum. Derudover skal medarbejderne vurdere, hvem der skal inviteres, hvor sidder de involverede parter fysisk, hvilke faciliteter findes i møderummet, hvordan skal agendaer og indhold distribueres, således at arbejdsdokumenterne, der bliver brugt i mødet, er opdaterede og tilgængelige. I tilgift døjer hovedparten af medarbejderne med at skulle forholde sig til og forsøge at organisere en mailboks, hvor vigtig og relevant information blandes sammen med irrelevante informationer, og derfor drukner relevante informationer i mængden eller bliver uforholdsmæssige svære at finde.  

Axcess og Atea er på din virksomheds side og mener, at det nu er på tide at gøre arbejdslivet lettere for dig og dine medarbejdere. Det kan du gøre med Cisco Spark. Cisco Spark sætter nye standarder i branchen for, hvad et effektivt kommunikationsværktøj skal indeholde. Cisco Spark er et værktøj, der er enkelt og transparent, som alle brugere nemt kan få det fulde udbytte af. Selvom din virksomhed allerede har foretaget investeringer i IP telefoni, Videokonference og Instant Messaging, så vil Cisco Spark kunne tilføre løsningen yderligere værdi. Der er mulighed for at invitere op til 25 deltagere i en videokonference på samme tid, hvor delte dokumenter og nyttig information kan tilgås af brugerne både før, under og efter mødet. 

Her er et udpluk af de muligheder Cisco Spark kan adressere og løse for din virksomhed: 

      • Forberede din virksomhed til at gøre kommunikation simpel for alle medarbejdere
      • Gør medarbejderens arbejdsprocesser smartere og mere relevante
      • Understøtte det daglige arbejde, hvor video, telefoni, messaging og fildeling bliver en naturlig del af alle virksomhedens projekter
      • Integrere de forretningskritiske applikationer og processer, som hjælper med at binde virksomheden sammen
      • Automatisere måden, hvorpå medarbejderne tilgår information og gør det tilgængeligt både før, under og efter møderne
      • Markant nedbringe den tid medarbejderne bruger i dagligdagen på at forholde sig til uvedkommende information i mailboksen ved at holde informationsdelingen inden for arbejdsgrupperne både for interne og eksterne brugere
      • Løsningen integrerer og optimerer på en simpel måde til den eksisterende UC løsning
      • Din virksomhed kan let og hurtigt oprette teams og projektgrupper
      • Brugerne kan let og hurtigt udveksle ideer og løsninger, hvilket skaber et innovativt arbejdsmiljø
      • En sikker og mobil cloud løsning, hvor Cisco tager sig af drift, overvågning og konfiguration.
      • Cisco Spark kan benyttes på både PC og Mac samt de førende mobile platforme som iOS og Android og samtidig kan løsningen tilgås via en browser

Alle kan være med 

Det er let at komme i gang med Cisco Spark, da tjenesten er tilgængelig til Windows, Mac OS, IOS og Andriod, og det koster ikke noget at installere light-versionen, som har begrænset funktonalitet. Cisco Spark er designet, så den dækker behovet for både små og store virksomheder. Det betyder, at det er muligt at tegne abonnement for én bruger og skalere løbende til det rette antal. 

Da Cisco Spark er markedets mest alsidige kommunikationsplatform og rummer et væld af muligheder, så er det naturligt at overveje, hvordan virksomheden sikrer en effektiv implementering i organisationen. Axcess og Atea hjælper din virksomhed med at afdække de naturlige spørgsmål som:

      • Hvilke elementer indgår i løsningen
      • Hvilke overvejelser bør gøres i virksomheden
      • Hvem skal inddrages fra organisation
      • Hvilke gevinster kan opnås med Cisco Spark
      • Hvordan forholder jeg mig til virksomhedens eksisterende værktøjer, og hvordan sikres den bedste udnyttelse af de eksisterende systemer
      • Hvordan udnytter jeg Big Data og Internet of Things
      • Hvordan er det relevant, hvis virksomheden i forvejen bruger WebEX, Cisco Jabber eller Skype for Business 

Cisco og Axcess/Atea står for den daglige drift og support, det sikrer, at virksomhedens ansatte kan fokusere på at drive en succesfuld forretning og udnytte mulighederne i Cisco Spark fremfor at bruge tid på at drive it-løsninger selv. Tjenesten er global og omfatter datacentre i forskellige verdensdele, hvilket giver garanti for høj oppetid.

Med Cisco Spark får medarbejderne en mere overskuelig arbejdsdag, og selvom Cisco Spark gør hverdagen simplere og mere produktiv, så skal medarbejderne stadigvæk selv hente deres egen kaffe – medmindre din virksomhed har sin egen kaffe app, der skal integreres.

Få mere information om Cisco Spark

Senest opdateret 02. februar 2017

Peter Baltzer, Axcess/Atea

Peter Baltzer
Concept Sales - UC & Collaboration

Peter har beskæftiget sig med Unified Communication med speciale i videokonference de sidste 12 år, og har arbejdet for Tandberg og sidenhen Cisco som Senior Systems Engineer, hvor han frem til 2012 havde hovedfokus på arkitektur og produkter. Derudover har han mere end 10 års erfaring med drift og service management fra arbejdet hos globale netværksleverandører.

Peter fokuserer på at etablere løsninger hvor integration og brugervenlighed er i højsædet.

Skriv kommentar

Udflyd formularen til højre

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren.

Dog skal alle felter udfyldes