Er du en erfaren Citrix konsulent eller arkitekt, så har vi et spændende og udfordrende job at tilbyde. Som konsulent og arkitekt kommer du til betjene nogle af Danmarks mest krævende Citrix kunder. Arbejdet består i teknisk support og udvikling samt løbende dialog med kunden om muligheder og ønsker, hvor sammenkobling af forretningsmæssige behov og IT-muligheder er i centrum. Arbejdsopgaverne vil overvejende være fokuseret på konsulentrollen; men vil blive kombineret med mere arkitektbetonet rådgivning af kunderne. Det endelige konkrete split vil blive fastlagt i samarbejde med kandidaten og vil naturligvis kunne tilpasses løbende ift. kunders efterspørgsel og konsulentens udviklingsønsker.
Opgaver
- Analyse, design og implementering af distribuerede løsninger
- Optimering og videreudvikling af eksisterende løsninger
- Arkitekt aktiviteter i relation til Axcess’ eksisterende og nye kunder
- Være på forkant med udviklingen omkring den distribuerede platform
- Kapacitetsplanlægning og tuning
- Dokumentation af installationer og løbende ændringer
- Projektdeltagelse ved implementering og opgraderinger
Kvalifikationer
- Indgående kendskab til Citrix teknologierne, gerne på flere af deres løsningsområder - Citrix/Microsoft certificeret
- Indgående kendskab til Windows 2003/2008 (R2) server
- Kendskab til applikationsvirtualisering, gerne MS App-V (tidl. SoftGrid)
- Kendskab til hardware/software-produkter fra IBM, HP, Microsoft, Citrix eller Cisco
- Erfaring med opbygning af fejltolerante løsninger
- Gerne kendskab til programmering (VB, VBS)
- Teamplayer med gode kommunikationsevner
- Lyst og evne til at arbejde med komplekse IT-opgaver
- Mindst 5 års IT-erfaring
- Sans for og evne til at rådgive kunder i anvendelsen af IT
Axcess tilbyder et udfordrende og selvstændigt job, hvor du kommer til at samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer i en hurtigt voksende afdeling, hvor kvalitet og kundetilfredshed er altafgørende. Vi lægger vægt på at skabe et seriøst, fagligt samarbejde praktiseret i et direkte og uhøjtideligt miljø med fleksible rammer. Vores kompetenceniveau skal til stadighed være i top, så du får mange forskellige muligheder for uddannelse og udvikling. Som en af Danmarks få Citrix Platinum Partnere, kan vi desuden tilbyde, at du kommer til at arbejde i en virksomhed, hvor der er et stærkt fokus på samarbejde og støtte fra producenten selv, hvilket giver nogle ekstra muligheder for faglig sparring på højeste niveau.
Ansættelsestidspunkt:
Snarest muligt.
Ansættelsessted:
Søborg
For mere information kontakt:
For yderligere information om jobbet kontakt Team Manager Brian Anderberg på telefonnr. 70 266 366
Jobansøgninger sendes til Axcess A/S, Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Att. Camilla Bennich eller via e-mail til job@axcess.dk
Axcess A/S - Danmarks bedste it-arbejdsplads 2010
Axcess A/S er den største danskejede netværksspecialist og har siden sin start i 2000 leveret avancerede IT-løsninger til dansk erhvervsliv med fokus på 3 forretningsområder: Network & Security, Collaboration & Video og Virtualization & Datacenter.
Axcess, som har 130 medarbejdere fordelt på kontorer i Søborg og Aarhus, er kåret som Danmarks Bedste it-arbejdsplads 2010 af Great Place to Work ® Institute Danmark. Desuden er Axcess kåret til Årets IT-forhandler af Børsen i 2004, 2005, 2006, 2007 og 2009 samt som Gazelle-virksomhed i 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009.