Axcess in english

Søg her:   
Om Axcess      Løsninger      Referencer      Aktiviteter      Nyheder      Presse      Kontakt      Axcess Nordic
            
Følg os på
Luk tilmeldingsboks
Afkryds de emner du er særligt interesseret i:








Luk

 Nyheder om Axcess A/S

Har I styr paa iSikkerheden?

01-12-2010 14:19:30
Er I mobile eller sikre på din arbejdsplads? Eller er I en af de relativt få virksomheder, der formår at kombinere mobilitet og sikkerhed? Og gælder det også iPhones?

Mobilitet er en af de vigtigste trends og har været det i nogle år. Men hvor mobilitet for bare 2-3 år siden handlede om at få skubbet mails, kalender og kontakter ud på mobiltelefonen, så er dagens mobiltelefoner reelt set små computere. 


Devices, der er ude af kontrol
Selv i virksomheder, der har styr på it-sikkerheden og er gode til at håndhæve it-sikkerhedspolitikker, er man blevet løbet over ende af de nye smartphones, især iPhone.


Der er ingen tvivl om, at anvendelsen af smartphones eller tablet pc’er (såsom iPads) allerede har effektiviseret virksomhedens forretningsprocesser. Der er mulighed for hurtig adgang til relevant information uden behov for papir - og et lækkert interface til verden, men der er nye og vigtige aspekter, som man skal forholde sig til.


Apple er så stærkt et brand, at mange glemmer at forholde sig praktisk til iPhones, der ofte er kommet ind ad bagdøren.


”På trods af, at man via en iPhone kan tilgå data, er iPhones typisk ikke understøttet i infrastrukturen og er typisk ikke underlagt sikkerhedsprocedurer. It-afdelingen ved ikke nødvendigvis, at de er i netværket, eller hvordan det er muligt at styre sikkerheden, når det handler om iPhones,” forklarer Jørgen Hartig, it-sikkerhedsekspert i Axcess. 


Et eksempel er en stor offentlig organisation, som fortæller, at man i det forgangne år købte for 1 mio. kroner iPhone udstyr, selvom it-afdelingen ikke officielt supporterer denne platform. 


Ledelsen saboterer it-sikkerhedspolitikken
”Et interessant aspekt ved den massive vækst af iPhones i virksomhederne er, at det typisk er ledelsen, der er de første til at købe dem og dermed sætte sig ud over de it-sikkerhedspolitikker, som virksomheden i øvrigt har omkring devices. Det samme gælder brugen af iPhones som et alternativ til lønforhøjelser. Hvis man indfører iPhones, bør det naturligvis ske i forhold til forretningsmæssige værdi,” siger Jørgen Hartig.


Problemet med at indføre iPhones uden om politikker er, at der generelt er stor tiltro til, at Apple-produkter er så intelligente og usårlige, at der ikke kan opstå problemer. Men det er langt fra sandheden.


Yndlings-apps – og andre
Basis for iPhones eksplosive popularitet er apps. Alle de små applikationer man kan downloade – gratis eller for penge - via Apple App Store. Her kan man hente alt - fra services, der stammer fra institutioner som DR eller DSB til spil og underholdning fra knap så kendte kilder.


”Hvad de færreste ved er, at der også ligger apps, som er inficeret med spyware og virus. Så når man downloader en ny, smart app, risikerer man at få alt mulig andet med – ikke bare til en enkelt iPhone, men ind i virksomhedens data,” forklarer Jørgen Hartig.


For eksempel programmet Flexispy (www.flexispy.com), som bl.a. kan tænde og slukke for mobil-mikrofoner remote og således lytte med på, hvad der foregik i det rum, hvor telefonen ligger. Hvis sådanne programmer inficerer apps, som man henter på sin smartphone, kan de bruges til industrispionage.


”I takt med udbredelsen af iPhones, vokser også mængden af apps. De seneste fremskrivninger, jeg har set, siger, at der ved udgangen af 2010 vil være udviklet 300.000 apps. Det er så stor en mængde, at det er umuligt at teste. Virksomhederne må tage vare på deres egne devices og ikke stole blindt på andres vurderinger,” fortsætter Jørgen Hartig.


Har I styr på iSikkerheden?
Fordi iPhones og andre smartphones er kommet så hurtigt og massivt ind i virksomhederne, er der ofte uløste sikkerhedsproblemer. Det er vigtigt at danne sig et overblik over brugen af iPhones i virksomheden.

  • Ved I, hvor mange iPhones/smartphones, der findes i virksomheden?
  • Har I vurderet det forretningsmæssige behov for brug af iPhones/smartphones?
  • Hvilke risici står I overfor, hvis virksomhedens iPhones/smartphones forsvinder/stjæles?
  • Kender I sikkerhedsniveauet på disse apps?
  • Ved I, hvilke virksomhedsdata, der kan tilgås via iPhone/smartphone?


Axcess Mobile Security Concept
Hvis I ikke kan svare ja til ovenstående spørgsmål, har I en situation, der meget hurtigt og uden for jeres kontrol kan blive et problem.


Hvis I ønsker at tage hånd om situationen, så kontakt Axcess. Vi har udviklet Axcess Mobile Security Concept, der sikrer vores kunder en ensartet, fælles strategi for iPhones og smartphones.


Kontakt Jørgen Hartig for yderligere information på mobil: 4214 0226, mail:  jeh@axcess.dk


Hvis du vil øge sikkerheden på din iPhone/smartphone, så download McAfee Global Threat Intelligence Mobile – en app, der er både god og gratis. Hermed henter du information om internettrusler og malware samt løsninger.


Se også Cisco SIO to go på App Store.

 Nyheder om Axcess A/S



Axcess A/S     2860 Søborg     Telefon +45 70 266 366          Axcess A/S     8200 Aarhus N     Telefon +45 70 266 366