Nyheder om Axcess A/S
Virtualisering er ikke en sprint, men derimod en Ironman11-02-2011 12:00:00 Jacob Elkjær arbejder som Concept Manager inden for Application Delivery og er én af de kompetencer du vil møde når du får rådgivning om virtualisering og datacenter. Virtualisering er i dag én af de områder som kræver strategisk tilgang og langsigtet planlægning - præcis som når Jacob Elkjær træner til en Ironman.
Intet er som udgangspunkt umuligt Hvis Jacob skal nævne en erfaring fra sporten, som han kan bruge i bl.a. arbejdsliv, så er det, at intet som udgangspunkt er umuligt.
”Det er klart, at hvis man har gjort ting som fx at gennemføre en Ironman, der af de fleste betragtes som umuligt eller meget svært, så smitter det af, så andre store opgaver også virker gennemførlige.
Men ofte overser andre mennesker, at grunden til, at jeg kan gennemføre en Ironman, er, at jeg har trænet. Det er ikke, fordi jeg er et biologisk vidunder med særlige kræfter,” siger Jacob.
Lang tids forberedelse er også en erfaring, som Jacob bruger i arbejdet.
”Jeg er vant til arbejde langsigtet og målrettet, der gør, at jeg kan indfri mine mål – mit arbejde kræver at, hvis man for alvor ønsker at høste gevinster, skal tænke strategisk og langsigtet . Hvis jeg skal relatere det til sportens verden, så er virtualisering og datacenter ikke et sprint, men en Ironman”.
”Vi ser en tendens til at virtualisering er gået fra at være et punkt produkt i datacenteret, til at være et helhedsorienteret og strategisk værktøj for hele virksomheden. I dag breder virtualisering sig nemlig over alt fra netværket, firewalls, servere, storage og desktoppe til både pc’er, tablets og smartphones. Og dermed blevet en væsentlig brik i et firmas overordnet strategi, som derfor kræver den helt rette planlægning og langsigtet målsætning for at blive en succes” siger Jacob.
Klarhed og ro Jacob dyrker triathlon, fordi han godt kan lide det – også den daglige træning.
”Jeg træner 12-15 timer om ugen – typisk i hverdagen en time eller to før arbejde. Jeg kan virkelig godt lide at træne før arbejde. Det gør mig klar i hovedet og giver ro i kroppen. Det er ikke hårdt, men rart at træne. Hvis jeg er træt efter arbejde, kan det altid kureres med træning,” siger Jacob.
Selv om Jacob trives med kontinuerlig træning og sund mad, har han ingen ønsker om at lave om på andre.
”Andre mennesker må leve, som det passer dem. Jeg gør det, som jeg gerne vil med mit liv. Jeg kan godt lide det nærvær, det giver at træne, ligesom jeg synes, jeg møder nye, glade sider af mig selv”.
Trives med udfordringer Jacob trives med komplekse opgaver og er helt klart mere entreprenør end administrator.
”Jeg kan godt lide opgaver, der ikke er alt for lette at løse og dage, der ikke ligner hinanden. Og her er it jo fantastisk, fordi vi meget ofte prøver os frem og arbejder med komplekse problemstillinger og teknologer. Det passer mig rigtig godt,” slutter Jacob Elkjær.
En Ironman består af: 3,86km meter svømning 180,2km cykling 42,195km løb Nyheder om Axcess A/S
|