Nyheder om Axcess A/S
Når en nørd går over gevind10-02-2011 09:21:50 Kunderne kender Thomas Bosø som en kapacitet, hvad angår Unified Communications. Men de færreste ved, at han har digitaliseret sit hus og fritidshus i en sådan grad, at leverandøren, der leverer systemet til styring af elinstallationer og varme, får ideer fra ham og bruger ham som testpilot. Thomas Bosø, specialist inden for UC-løsninger, har digital-pimpet sit hus og sit sommerhus helt vildt. Men for Thomas handler det ikke om at gøre noget bare, for at gøre det.
”Jeg har gjort mit hus og mit sommerhus intelligent, fordi det gør mig uafhængig af tid og sted, og fordi det er praktisk. Men selvfølgelig er det også sjovt at udvikle nye ideer og implementere dem,” siger Thomas Bosø.
Da Thomas og hans familie flyttede ind i deres nuværende hus, flåede Thomas alle kabler ned og etablerede nye. Og derfra har det grebet om sig!
”Jeg kan styre og fjernstyre alle funktioner, der er elektrisk baserede. Så blandt meget andet kan jeg monitorere og styre temperaturen i mit sommerhus. Hvis temperaturen falder ned under et defineret antal grader, slår varmepumpen automatisk til og hæver temperaturen. Og hvis vi skal i sommerhus, kan jeg på forhånd sørge for, at temperaturen er passende, når vi når frem,” fortæller Thomas.
Forskellige former for tyverisikring Og selvfølgelig er der tyverisikring i både hus og sommerhus.
”Der er tyverialarm, så hvis nogen skulle forsøge at bryde ind, vil systemet aktivere både SMS og video, sideløbende med at der vil være alarm så går i gang. Men der er aldrig sket, for alene den visuelle indikering skræmmer de fleste væk, forklarer Thomas Bosø.
Alle disse forskellige faciliteter – styring og monitorering af lys, tyverialarm, røgalarm, varme etc. – kan håndteres via Thomas’ pc eller iPhone.
”Jeg vil være uafhængig af tid og sted. Jeg vil kunne se temperaturen i mit sommerhus uden at skulle køre derned eller kunne tyverisikre mit hus uden at være der. Så selv om jeg sidder i udlandet på en opgave, kan jeg styre alt,” siger Thomas.
VPN mellem hus og sommerhus Thomas arbejder ikke i et netværkshus for ingenting! Nogle af erfaringerne har han bragt med hjem og bland andet etableret en VPN forbindelse mellem hus og fritidshus.
”Jeg har lavet ét sammenhængende system til musik, tv, video, data og email. Hermed har jeg kunnet centralisere og distribuere alle de services, som vi som familie – min kone, to teenagebørn og mig selv - har brug for, så de er tilgængelige overalt.
Telefonen er også blevet virtuel Herudover har Thomas gjort telefonerne i hhv. hus og sommerhus virtuelle, så uanset hvor han er, kan han tage telefonen – uanset hvor han befinder sig.
”Hvor andre nedlægger deres analoge telefoner, har jeg til gengæld udødeliggjort min telefon ved at virtualisere mit telefonnummer og lægge den ud til en af de meget prisattraktive SIP-operatører”.
”Dette betyder, at jeg altid har min private telefon med mig, og uanset hvor jeg befinder mig, og på næsten hvilken som helst mobile enhed, kan modtage og foretage telefonopkald.”
Ud over det økonomiske perspektiv, mener Thomas Bosø også at telefonnummer ligesom et personnummer er personligt, og bør følge en igennem livet, hvis muligt.
”Jeg benytter selvfølgelig en masse tid på min interesse, og er også en tæt dialog med udviklere af disse underliggende systemer. Det er sjovt og lærerigt, og mange trækker også på den erfaring som jeg gør mig i forbindelse med aftestning af nye versioner, slutter Thomas Bosø – en nørd, der slet ikke kan få nok!
Budskabet til alle er, at mange af de teknologier som vi alle er fortalere for i det professionelle arbejdsliv, også er meget værdifulde på hjemmefronten, og kan faktisk benyttes til at gøre hverdagen meget lettere, og en kendsgerning er at teknologien nu er modnet så selv personer med begrænset it viden kan drage stor nytte at disse teknologier.
”Jeg er bare endnu et eksempel på, hvordan disse mange løsninger virkelig kan gøre en forskel i hverdagen” afsluttet Thomas Bosø.
Nyheder om Axcess A/S
|