Axcess integrerer Cisco Call Manager med SKYPE hos International Health Insurance danmark a/s (IHI)
Axcess er de første i Danmark, som har installeret en løsning, hvor Cisco Call Manager er integreret med SKYPE.
IHI kan nu med et klik på deres hjemmeside tilbyde deres samarbejdspartner og kunder kan ringe gratis til organisationen, hvorend i verden de befinder sig.
”Der er store besparelser forbundet med denne integrationen mellem SKYPE og Call Manager” fortæller Jakob Schmidt Sørensen, Project Manager hos IHI, ”Hvis en kunde i fx Australien gerne vil købe en IHI forsikring, har vores australske samarbejdspartner førhen ringet for adskillige kroner i minuttet til vores hovedkontor for at gennemføre salget. Dette kan vi nu gøre både nemmere og ikke mindst helt gratis ved at benytte linket på vores hjemmeside. I dag kan kunden selv med kun et enkelt klik få adgang til IHI’s Contact Center, hvorfra kaldene kan stilles videre internt i IHIs organisation, hvilket vil betyde store besparelser for både vores samarbejdspartner og kunder.”
Da Skype og Call Manager bruger 2 forskellige standarder for Voip kan disse ikke integreres uden en gateway. Denne gateway placeres med adgang til både Skype og Call Manager og konverterer lyden fra det ene system til det andet. Samtidig er gatewayen ansvarlig for at opsætte og nedtage kald på begge systemer.
Axcess har designet både IHIs SKYPE løsning samt installeret deres Call Managers. ”Da IHI præsenterede os for deres udfordring omkring den dyre udenlandstelefoni, gik vi straks i gang med at finde en løsning som byggede på deres Call Managers” siger adm. direktør i Axcess Stig Abildsø og fortsætter ”Løsningen tilbyder i første omgang 6 samtidige tale kanaler ind via skype”.
Der etableres overvågning af SKYPElinierne på en web-server, som skal sikre at kunder, der ønsker at ringe ind, ikke ringer forgæves hvis alle 6 samtidige kanaler er optaget.
Løsningen kan også anvendes på AVAYAs produkter.
Om Axcess
Axcess A/S leverer netværksløsninger til erhvervslivet og har specialiseret sig i multiservice-netværk, netværkssikkerhed, IP-telefoni og serverbased computing. Axcess’ levering af optimal kundeservice, viden om netværk, data og telekommunikation samt integration af disse teknologier sikrede i både 2004 og 2005 kåringen som Årets IT-forhandler af Børsen. Axcess er desuden som 1 ud af kun 8 virksomheder kommet på SKI 02.07 (Statens og Kommunernes Indkøbs Service). Selskabet beskæftiger 60 medarbejdere på sine kontorer i Lyngby og Århus. Læs mere om Axcess på www.axcess.dk
Om IHI
IHI har specialiseret sig i international sygeforsikring og har i mere end 30 år forsikret danskere og andre nationaliteter i deres hjemland, på rejse og under ophold i hele verden.
IHI yder service til flere end 240.000 kunder såvel privatpersoner som virksomhedskunder – i mere end 190 lande. Virksomheden blev grundlagt i 1979 og blev i 2005 opkøbt af den engelske BUPA Group. Selskabet præsterede i 2004 et overskud før skat på DKK 144,6 mio.
IHI har hovedkontor i Palægade i København city og har derudover filialer i Spanien, Frankrig, Isle of Man, Bolivia, México, Miami og Hong Kong. Læs mere om IHI på www.ihi.dk