Axcess in english

Søg her:   
Om Axcess      Løsninger      Referencer      Aktiviteter      Nyheder      Presse      Kontakt      Axcess Nordic
            
Følg os på
Luk tilmeldingsboks
Afkryds de emner du er særligt interesseret i:








Luk

 Nyheder om Axcess A/S

Axcess satser på visuel kommunikation

14-10-2008 12:00:00
Konsulenthuset Axcess mener, at fremtidens møder i stigende grad vil foregå via højkvalitets videokonference. Derfor tilbyder virksomheden nu både kunder og ansatte TANDBERGs videokonferenceløsninger i fuld HD kvalitet.

Download pressemeddelelsen her

Konsulenthuset Axcess A/S, der leverer netværks- og kommunikationsløsninger i form af hardware, software, rådgivning og support til erhvervslivet og den offentlige sektor, har nu indgået samarbejde med TANDBERG om videokonferenceløsninger. Samarbejdet betyder, at konsulenthuset kan tilbyde deres kunder det sidste nye inden for videokonference i fuld HD. Sales Director Kåre Christensen fra Axcess siger:

”Hos Axcess mener vi, at videokonference er fremtidens mødeform. Møder via videokonference sparer både transporttid og transportomkostninger, og med de nye løsninger der anvender fuld HD (High Definition) er kvaliteten så god, at det næsten føles som om, at man sidder i det samme rum. Desuden har kravene fra bl.a. IP-telefoni medført, at de fleste danske virksomheder nu har en så høj netværkskvalitet, at de kan få fuld glæde af TANDBERGs videokonferenceløsninger. Vi tror derfor, at visuel kommunikation er et område, der vil opleve stor vækst inden for de næste år, og vi mener, at det er en vigtig del af de kommunikationsløsninger, vi kan tilbyde vores kunder.”

Flere virksomheder ser fordele ved videokonference
Hos TANDBERG oplever Country manager Thomas C. Nielsen også, at flere danske og internationale virksomheder for alvor har fået øjnene op for fordelene ved visuel kommunikation, og at videokonference i stigende grad anses som en naturlig del af virksomhedernes kommunikationsplatform. En udvikling hjulpet godt på vej af TANDBERGS fokus på integration til f.eks. IP telefoni- og Office Communicator løsninger. ”Vores kunder oplever det som en stor fordel, at TANDBERGs videokonferenceløsninger kan samarbejde med virksomhedens øvrige it- og kommunikationsløsninger. Det har gjort, at videokonference ikke længere opleves som et separat produkt, men som en del af den overordnede kommunikationsstrategi”.

 
Anvender selv videokonference
Efter samarbejdet er påbegyndt har Axcess installeret TANDBERGs videokonferenceløsninger i alle deres møderum, så de ansatte selv har fordelene ved videokonferencemøder, hvilket har været en stor succes:

”Vi har 125 ansatte fordelt mellem Lyngby og Århus, som førhen ofte rejste frem og tilbage, når der var vigtige møder. Nu hvor vi har fået videokonference, kan vi derfor slet ikke forestille os at undvære det, da det er meget tidsbesparende og effektivt. Desuden oplever vores medarbejdere, at videokonference er langt mere personlig end almindelig telefoni, da man kan se den anden persons kropssprog og ansigtsmimik. Derfor er vi nu også begyndt at holde møder med vores kunder via videokonference, og det har været en meget positiv oplevelse,” siger Sales Director Kåre Christensen fra Axcess.

For yderligere information:
                                
Kåre Christensen
Sales Director, Axcess AS Danmark
E-mail: kc@axcess.dk
Telefon: 70 26 63 66 

Benny Schwaner
Channel Account Manager, TANDBERG
E-mail: benny.schwaner@tandberg.com
Telefon: 70 27 27 54

Om TANDBERG
TANDBERG er en ledende global udbyder af telepresence, højopløselige videokonference løsninger, mobile videoprodukter og -tjenester, med hovedkontor i Oslo og New York. TANDBERG designer, udvikler og tilbyder systemer og software for video, tale og data. Selskabet sælger, yder support og tilbyder værdiforøgende tjenester i mere end 90 lande. TANDBERG har i 2008 modtaget den anerkendte Frost & Sullivan (F&S) Market Leadership Award for Video Conferencing Endpoints and Infrastructure.
TANDBERG er noteret på Oslo Børs under overskriften TAA.OL. Besøg os på www.TANDBERG.dk


Om Axcess
Axcess A/S blev etableret som konsulentvirksomhed i år 2000. Axcess leverer netværks- og kommunikationsløsninger i form af hardware, software, rådgivning og support til erhvervslivet, og har specialiseret sig indenfor følgende fokusområder: Netværk, Sikkerhed, IP-telefoni, Mobilitet og Service. Axcess blev kåret som Årets IT-forhandler af Børsen i både 2004, 2005, 2006 og 2007 samt som Gazelle-virksomhed i 2005, 2006, 2007 og 2008.

 Nyheder om Axcess A/S



Axcess A/S     2860 Søborg     Telefon +45 70 266 366          Axcess A/S     8200 Aarhus N     Telefon +45 70 266 366