Årets Cisco-partner i fem kategorier


03-11-2016

Ciscos partnere var i sidste uge samlet i San Francisco til det årlige Cisco Partner Summit. Her løb vi med hele fem priser og kan nu kalde os dansk Cisco Partner of the Year inden for Public Sector, Service Provider, SP Architecture, Commercial Sector og Collaboration.

Vi er stolte og takker Cisco for det gode samarbejde!

Public Partner of the Year
Vi vandt denne pris, fordi vi i det forgangne år har haft et særligt fokus på den offentlige sektor, og fordi vi igennem årene har opbygget et stærk team omkring salg, implementering og service af særligt LAN og trådløse netværk.

Det er desuden lykkedes os at sælge yderligere ind af de øvrige arkitekturer bl.a. Collaboration med en vækst på mere end 40% samt en lang række yderligere markante wins.

Service Provider Partner of the Year
Vi har på dette område ydet en dedikeret og målrettet indsats i et stærkt og tæt samarbejde med Ciscos SP team. Det er derfor lykkedes os i fællesskab at opnå en række wins i et ekstremt konkurrencepræget marked.

SP Architecture Partner of the Year
På SP arkitekturen har vi igen i år skilt os særligt ud ved at sikre en række markante wins i tæt samarbejde med Cisco SP teamet i et ekstremt konkurrencepræget marked.

Der har været behov for at tænke anderledes og udtænke kreative løsninger, og vi vinder denne pris, fordi vi har udvist en stor fleksibilitet og vilje til at imødekomme mange af de særlige krav, der gør sig gældende blandt kunderne i dette marked.

Commercial Parter of the Year
Vi har haft en vækst på commerciel, der både er større en markedets og Ciscos vækst i dette segment. Særligt i den højere ende af Commercial-segmentet er vi lykkedes med at opnå en solid vækst.    

Vi har haft en god fordeling i salget af alle arkitekturer og har desuden haft stor succes med at udvælge særlige nicher. Det har givet os en lang række nye kunder, som vi ikke tidligere har haft forretning med.

Collaboration Parter of the Year
Vi har haft en fantastisk udvikling i det forgangne år med en samlet vækst på over 20% og ikke mindre end 80% vækst i UC-delen af collaboration. Dette skyldes vores store succes med at sælge video-løsninger til ikke bare store virksomheder men også til mindre virksomheder med mange lokationer i den offentlige såvel som den private sektor.   

Vi har desuden på nordisk plan investeret i Ciscos Hosted Collaboraton Platform i det forgangne år og har allerede fået en række kunder på platformen.