Axcess, Odder Kommune

Odder Kommune


I Region Midtjylland bliver fysiske møder mellem børne- og ungdomspsykiatriske centre og kommuner i stigende grad erstattet af videobaserede møder. For at undgå, at det går ud over den nærhed, der er så afgørende for møder med udsatte børn og unge, har Odder Kommune i samarbejde med Axcess fået installeret et Cisco konferencesystem, der giver brugeren næsten samme oplevelse som ved et fysisk møde.


  • Udfordringer

    • Store udgifter til rejseaktivitet og dårlig udnyttelse af psykologernes arbejdstid
    • Fysiske møder erstattes i stigende grad af videomøder uden samme nærvær
    • Komplekst videosystem som kræver teknisk formåen
    • Særligt følsomme møder kræver så naturlige rammer som muligt
  • Løsning

    • Telepresence videokonference, der giver brugerne fornemmelsen af at være i samme rum 
    • Brugervenligt touch panel-system 
    • Gennemtænkt design med lofthængt mikrofon og stemmeoptimerede højtalere, som forbedrer brugeroplevelsen
  • Værdi

    • Effektiv brug af medarbejdernes tid 
    • Nærhed på trods af fysisk distance 
    • Brugervenlig og enkel oplevelse skaber tryghed med systemet og øger brugen af video 
    • Design som går i ét med omgivelserne og skaber en afslappet og naturlig ramme 
    • Øget fleksibilitet for medarbejdere og hurtigere beslutningsprocesser
Axcess, odder kommune

Børne- og Familiecentret i Odder kommune


Børne- og Familiecentret samler kommunale faggrupper som fx psykologer, socialrådgivere, tale-hørepædagoger og familieterapeuter, der arbejder med børn og familier i Odder. 

Flere af centerets samarbejdspartnere er placeret i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov, derfor var der behov for en virtuel mødeløsning, så psykologer og andre medarbejdere ikke bruger for mange timer på landevejen. 

På sigt skal Børne- og Familiecentrets konferencesystem bruges af flere forvaltninger i Odder Kommune, fx på skole- og ældreområdet.


Merete B. Petersen

Afdelingsleder, Børne- og Familiecentret, Odder Kommune

”Vi har haft et super samarbejde med Axcess igennem hele forløbet. Axcess har givet os god vejledning i processen, og vi prøvede alle de forskellige løsninger, inden vi besluttede os for konferencesystemet MX300 G2 fra Cisco. Det har i dén grad levet op til vores høje forventninger, og jeg vil bestemt anbefale løsningen til andre. Med vores nye løsning har vi kunne bevare nærheden fra de fysiske møder uden at gå på kompromis med brugervenlighed eller kvalitet.”
Merete odder kommune

Når videomøder skaber nærhed trods distance


I Region Midtjylland bliver fysiske møder mellem børne- og ungdomspsykiatriske centre og kommuner i stigende grad erstattet af videobaserede møder. For at undgå, at det går ud over den nærhed, der er så afgørende for møder med udsatte børn og unge, har Odder Kommune i samarbejde med Axcess fået installeret et Cisco konferencesystem, der giver brugeren næsten samme oplevelse som ved et fysisk møde.

Børne- og Familiecenteret i Odder Kommune har installeret den nyeste generation Cisco MX300 G2 konferencesystem til møder mellem regionens børne- og ungdomspsykiatriske centre på den ene side, og kommunens fagpersoner og udsatte familier på den anden. Hvor møderne tidligere primært foregik på regionens Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov, foregår flere og flere møder nu virtuelt for at spare tid og penge på transport.

”Når vi arbejder med børn og unge med særlige behov, så nytter det ikke, at vi går ned på udstyr og sidder med små webcams. Det virtuelle møde skal føles ligesom et ægte møde. Vi skal føle nærheden, selvom vi ikke sidder i rum sammen,” siger afdelingsleder Merete B. Petersen fra Børne- og Familiecenteret i Odder Kommune om valget af det nye konferencesystem.

Brugervenligt udstyr giver mere tid til børnene
Det har været vigtigt for centeret, at konferencesystemet er yderst brugervenligt. Enhver –uanset teknisk formåen – skal kunne komme ind i lokalet og tage systemet i brug for første gang uden at konferere med en manual. På sigt er tanken nemlig, at flere forvaltninger i Odder skal besøge Børne- og Familiecenteret for at benytte udstyret.

Axcess har derfor leveret den nyeste generation Cisco MX300 G2, der består af en 55” skærm med indbyggede højtalere, mikrofoner og video, som let styres via et brugervenligt 10” touch panel. Et simpelt og intuitivt system, som alle kan finde ud af.

”Jeg har tidligere arbejdet med andre typer videokonferencesystemer, hvor jeg har brugt mange timer på at hjælpe kollegaer med at anvende det. Det er spild af tid, og det fjerner tid fra dem, det handler om, nemlig børnene og deres familier,” siger Merete B. Petersen.

Design skaber optimale rammer
Konferencesystemet har et elegant design, som næsten går i ét med omgivelserne. Og endnu vigtigere: Systemet er specielt udviklet til at føles som et fysisk møde, da deltagere via video præsenteres i fuld størrelse. Derudover er højttalerne optimerede til den menneskelige stemme med tydelig og naturlig talegengivelse, og avancerede mikrofoner reducerer baggrundsstøj.

For at skabe så afslappet og naturlig en ramme som muligt er interiøret også gennemtænkt, med særligt lyddæmpende kunst og et godt lys i lokalet.

”Det føles næsten som om, psykologen faktisk sidder i lokalet. Det gør en kæmpe forskel for møderne,” siger afdelingsleder Merete B. Petersen, Odder Kommune.

Her er vores samarbejdspartnere